Nisse-Taars følte sig godt tilpas med altid at være på eller i nærheden af den bondegård, hvor han havde boet de sidste 100 år af sit 125-årige liv. Han var godt tilfreds med sit liv og tænkte tilbage på de mange år sammen med den en del år yngre bondefamilie og dennes børn, som han havde set vokse op, fra de blev født og til, at de ældste af dem var blevet store. …