Nisse-Taars sad i sine egne tanker oppe på høloftet. Han følte, at han havde så mange idéer, og han ville så gerne gøre nogen af disse til virkelighed. En af idéerne var den, at det ærgrede ham, at så mange mennesker – voksne som børn, ikke troede på, at nisser var rigtige levende lige som mennesker; ja, de lignede jo mennesker, men var normalt bare meget, meget mindre. …